Sygepolitik for MiniGiro

Sygemelding:
Kontakt institutionen så hurtigt som muligt – helst inden kl. 7.
Morgenholdet vurderer om, der er brug for at tilkalde en vikar / ændre de faste medarbejders arbejdstid.

 

Ledelsen ringer til den sygemeldte senest på anden dagen - medmindre den sygemeldte selv ringer.

 

Raskmelding:
Medarbejderen skal raskmelde sig senest kl. 11 dagen før arbejdet genoptages, men man er altid velkommen på arbejde, hvis man får det bedre.

 

Langtidssygdom:
Ved langtidssygdom sættes ”Ambulancetjenesten” i gang. Kontakt- / omsorgspersonen kontakter den sygemeldte en gang om ugen – enten telefonisk eller ved besøg. Dette aftales mellem den sygemeldte og omsorgspersonen.

 

Omsorgspersonen sørger for at sende blomster efter 14 dages sygdom. Ved hospitalsindlæggelse sendes der blomster på 3. dagen.

 

Mulighedserklæring:
Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring, som skal hjælpe arbejdspladsen med at bringe syge medarbejdere tilbage i arbejde.

 

Mulighedserklæringen bruges i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren / lederen efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.

 

Arbejdsgiveren / lederen har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

 

Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforlø-bet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sy-gemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

 

Varighedserklæring:
Efter 14 dages sygdom kan lederen fortsat anmode om en varighedserklæring, hvor lægen angiver hvor længe fraværet forventes at vare fremover.

 

Det er fortsat muligt at anmode om lægeerklæring på 1. fraværsdag, hvis medarbejderen ofte er fraværende.

 

Hvis lederen udelukkende har brug for at få lægelig dokumentation for en medarbejders fravær, kan lægen i særlige situationer udstede en erklæring på, at fraværet skyldes sygdom. I denne situation skal lederen ikke udfylde mulighedserklæringen, men kan skriftligt bede medarbejderen om dokumentation fra lægen.

 

Samtaler til forebyggelse og håndtering af sygefravær:
Dialog skaber større trivsel. Den er vigtig for den daglige opgaveløsning og for medarbejderens trivsel og tilknytning til arbejdspladsen, derfor bruges den tætte dialog også ved sygemeldinger.

 

Der vil være situationer, hvor en medarbejder giver tegn på ændret adfærd, f.eks. med ændret humør, forringet opgaveløsning eller hyppigt eller længerevarende sygefravær. Her bør den daglige dialog suppleres af en formel samtale mellem leder og medarbejder. Det er nemlig i den formelle samtale, at lederen kan støtte op om medarbejderens situation med konkrete aftaler om f.eks. opgaver, arbejdstider eller andet, der kan hjælpe medarbejderen igennem.

 

Det er indholdet af samtalen, dvs. dagsordenen for samtalen, der bestemmer, hvilken type samtale lederen skal tage i brug. Der er 4 typer samtaler.

 

1. Forebyggende samtaler
Forebyggende samtaler gennemføres, fordi der er indikationer på, at medarbejderen går igennem en svær periode eller på anden måde ikke trives på arbejdspladsen.

 

2. Sygefraværssamtaler
Sygefraværssamtaler gennemføres, når der skal tales om medarbejderens sygefravær, dvs. når dagsordenen for samtalen er sygefravær. (Situationsbestemt, f.eks. 3 sygeperioder eller 10 fraværsdage inden for 3 mdr.)

 

3. Den lovpligtige sygefraværssamtale
4 ugers samtalen. Fra 1. januar 2010 er det blevet lovpligtigt, at lederen holder en samtale med den sygemeldte medarbejder senest 4 uger efter første fraværsdag. På baggrund af samtalen skal lederen indberette oplysninger om sygefraværet til medarbejderens bopælskommune.

 

4. Tjenstlige samtaler
I forbindelse med sygefravær anvendes den tjenstlige samtale, når sygefraværet har en sådan karakter, at det har ansættelsesmæssige konsekvenser.

 

Bisidder kan deltage, hvis medarbejderen ønsker dette.  

Barns 1. og 2. sygedag:
Medarbejderne har mulighed for tjenestefri, hvis forholdene på tjenestestedet tilla-der dette.

 

Barnets 1. og 2. sygedag er de to første kalenderdage, hvor barnet er sygt. Hvis en medarbejder bliver kaldt hjem fra arbejde (uanset tidspunktet på dagen) på grund af barns sygdom, er det denne dag, der betragtes som barnets 1. sygedag. Bliver barnet syg på en medarbejders fridag, kan medarbejderen ikke holde barnets 1. sygedag den efterfølgende arbejdsdag. Her kan medarbejderen i stedet afholde 2. sygedag.

 

Ved misbrug kan muligheden inddrages.

 

Akut afspadsering / feriedag:
Hvis man har en dag, hvor man ikke kan overskue at være på arbejdet, men ikke er syg, kan man ringe om morgnen og høre om, det er muligt at holde en feriedag eller afspadserer. Morgenholdet / stuens medarbejder afgør om dette er muligt – ud fra hvordan huset i øvrigt ”hænger” sammen.

 

Sygefravær:
Sygefraværslister som udarbejdes af kommunen månedsvis er offentligt tilgængeligt i huset. Pædagogisk afdelingsleder laver månedsvis diagram over den enkelte medarbejderes samlet fravær (ferie, kursus, afsp., sygdom mv.). Husets fraværsprofil tages op i sikkerhedsgruppen.

 

 

Ajourført d. 1-10-11